Om MedicinskCannabis.info

Faktum er; når Cannabis genfinder sin vej ind i farmakopén, vil den være en af de mindst giftige, billigste at fremstille og mest nyttige medicin vi har deri

Dr. Lester Grinspoon, Associate Professor Emeritus i Psykiatri på Harvard Medical School.

Velkommen til Medicinsk Cannabis.

Debatten om medicinsk Cannabis ruller over det ganske land.
Nogen taler om en mirakelkur mod alt fra kræft til menstruationssmerter, andre kalder det kvaksalveri.

MedicinskCannabis.info er for dig der ønsker at danne din egen mening, for dig der ønsker at holde dig ajour med seneste nyheder og videnskabelige publikationer inden for emnet eller for dig der måske selv har erfaring som patient eller pårørende med medicinsk Cannabis.

Her på siden finder du relevante nyheder om – eller i tæt nærhed med emnet; medicinsk Cannabis, og vi samler løbende publikationer og forskningsresultater fra det videnskabelige felt, under punktet; forskning.

Du kan også læse om behandling med Cannabis, om hvordan medicinsk Cannabis indtages og gå på på opdagelse i det Medicinske Cannabis Indeks; et indeks over medicinske Cannabis sorter. På sigt er målet at kunne føje mere konkret sygdomsinformation til siden.

Bliv klogere på Cannabis som plante og hvad medicinsk Cannabis egentligt er. Få et indblik i hvad de forskellige cannabinoider gør og hvordan det Endocannabinoide System virker.

På vores side om lovgivning kan du læse om lovgivningen inden for medicinsk Cannabis. Vi opfordre til altid at følge landets gældende love!

Løbende samler vi også op på de spørgsmål vi modtager og samler dem her, i vores FAQ (Frequently Asked Questions = ofte stillede spørgsmål)

Hjælp Os

MedicinskCannabis.info er drevet af frivillige kræfter og er meget lavt bemidlet. Du kan hjælpe os ved at købe din næste bog om Cannabis gennem et bog-link på siden.

Du kan også hjælpe os ved at indsende nyheder, artikler, forskningsresultater eller dokumentarer som du mener kunne være interessant, og som er gået vores næse forbi.

Finder du en fejl på siden, eller har du spørgsmål, kommentarer eller ideer til hvordan medicinskcannabis.info kunne gøres endnu bedre, så hører vi også rigtig gerne fra dig!

Medicinskcannabis.info er også stedet hvor der er plads til den personlige, subjektive beretning fra dig som patient eller pårørende. Derfor hører vi rigtig gerne fra dig, hvis du har lyst til at dele din historie, og vil lade os bringe den på siden her!

Du kan kontakte os gennem linket her.

Du kan også like og dele vores facebook side, og derigennem få nyheder om medicinsk Cannabis.

– på forhånd tak for din hjælp!

 

MedicinskCannabis.info

MedicinskCannabis.info er startet af Asger Laursen som efter en alvorlig ulykke selv stiftede bekendtskab med medicinsk cannabis. Du kan se Asgers personlige beretning her.

MedicinskCannabis.info er skabt for at medhjælpe til saglighed i debatten om brugen af cannabis i medicinsk øjemed. Håbet er at siden her, vil kunne fungere som et startsted til dem der søger viden om medicinsk Cannabis.

Velkommen til Medicinsk Cannabis Info

 

 

 

Ansvarsfraskrivelse

Velkommen til MedicinskCannabis.info.

Før du kan fortsætte skal du læse følgende igennem, og indikere at du er indforstået med vores præmis og regler her på siden!

MedicinskCannabis.info

-kan ikke holdes til ansvar for enkeltpersoners gøren og laden i forhold til brugen af medicinsk cannabis. Hvis nogen ønsker at bruge den viden vi har samlet, til at forsøge sig med medicinsk cannabis, sker det helt og holdent for personens egen moralske og lovmæssige ansvar.

MedicinskCannabis.info

-udgør ikke en etableret lægestand eller nedsat sundhedsvidenskabelig instans. Vi kan ikke gå ind i konkret sygdomsrådgivning, og tage ansvar for et sygdomsforløb. Hvis vi kommer med råd eller vejledning, er det vigtigt at se disse som anekdotiske erfaringer, som kun er funderet i 1. eller 2. hånds personlige oplevelser, og altså ikke i noget videnskabeligt

MedicinskCannabis.info

-samler mange typer viden og information. Den viden vi har og deler har vi fra publiceret forskning, officielle og uofficielle medicinske cannabis behandlere og fra personlige anekdoter. Vi bestræber os på at gøre det tydeligt, i vores materiale, hvem kilden er, og hvilken type information der er tale om.

MedicinskCannabis.info

-opfordre alle med ønske om at bruge medicinsk cannabis, til at sætte sig grundigt ind i emnet, og gældende lovgivning.

MedicinskCannabis.info

-formidler ikke kontakt til THC olie.

MedicinskCannabis.info

-opfordre alle til at følge gældende lovgivning.

MedicinskCannabis.info

-påstår ikke at cannabis han helbrede nogen form for lidelse eller sygdom. Cannabis kan aktiverer receptorer i kroppen, som bruges af kroppen til at opretholde balance.